‘FitBox Team Challenge’ – Holdkonkurrence i motionsboksning

Nyt koncept til alle motionsboksere: DaBU ‘FitBox Team Challenge’

Bokseklubben tilmelder hold med 6 motionsboksere, som konkurrerer mod hold fra andre klubber i samme region. En konkurrence består af 6 øvelser, der udtrækkes blandt 12 mulige fysiske og boksetekniske øvelser.
Hver klub kan tilmelde op til 2 hold. Derudover skal hvert hold medbringe 1 træner, der fungerer som dommer i konkurrencen.
Man må udskifte deltagere på sit hold i løbet af sæsonen, dog ikke under påbegyndt konkurrence.

Gratis at være med i pilotfasen frem til juni 2020! Tilmelding af hold på mail til: tinahansenberndsen@dabu.dk 

Søndag 15. marts kl. 11.00 er næste test-konkurrence, i Høje Taastrup Bokseklub!
Krav til et hold

  • 6 deltagere
  • 3 kvinder og 3 mænd
  • Aldersfordeling: 2 under 20 år, 2 mellem 20 år og 40 år, 2 over 40 år


Øvelser der kan indgå i konkurrence i pilotfasen

  • Burpees
  • Push ups – video
  • Squats – video
  • Lunges
  • Supermand
  • Pull up / row (evt med elastikker)
  • Sit ups – video
  • Mountain climb
  • Slag på sandsæk – video
  • Lige slag med elastik
  • Sjipning – video
  • Løb video


Konkurrencen
Konkurrencer foregår regionsvis og afholdes ca. en gang månedligt. Der opdeles i fem regioner:
Nordjylland – Midtjylland – Sydjylland – Fyn – Sjælland

Der indkaldes til konkurrence med minimum 2 ugers varsel. Konkurrencer vil om muligt afholdes i forbindelse med et almindeligt boksestævne, så der fx er konkurrence i motionsboksning om eftermiddagen og boksekampe om aftenen.


Efter tilmeldinger og forud for første konkurrence udsendes til de tilmeldte klubber en udførlig beskrivelse af pointsystem i øvelserne, samt hvordan de korrekt udføres.

Info & spørgsmål kontakt: tinahansenberndsen@dabu.dk