DaBU trup 2018

I de seneste par år har vi haft en større trup og sendt flere boksere ud at bokse for landsholdet end man har gjort tidligere. Det har været en moderat succes på den måde, at vores internationale resultater i ungdomsrækkerne har været inde i en udvikling, så det nu næsten er kutyme at vi har medaljer med hjem fra EM i U15/17.

I samme periode er klubbernes forventninger til landsholdet blevet markant større.  For nogle klubbers tilfælde virker det som om man regner med man kan ”parkere” bokserne på landsholdet, der så skal holde dem aktiveret. Hvis man eksempelvis bokser 11 kampe for landsholdet og fire for klubben på en sæson, så er det ikke på landsholdet der sker for lidt. Et af problemerne i den forbindelse er, at vi har brug for aktive klubber, der arbejder for at få deres boksere i kamp ved at holde stævner og ved at deltage ved andre klubbers stævner. I og med stævneaktiviteten har været stærkt nedadgående er det ikke i dansk boksnings generelle interesse, at en stor del af de danske boksere overvejende bokser kampe for landsholdet, i udlandet.

Et andet problem med de meget store trupper vi har opereret med de sidste par år er, at kvaliteten daler når elitesektionens meget begrænsede kapacitet og økonomiske midler skal spredes ud på 40-50 boksere.

Det er ES’ opfattelse, at landsholdet er til med OL deltagelse som hovedmål. Hvis de allerbedste talenter vi har skal udvikles og ikke mindst fastholdes til de når det niveau, så er det dér fokus skal ligge. Det vi har gjort i de sidste par år nærmer sig breddearbejde. Det har været velkomment hos klubberne, nok fordi netop dét har manglet, men også fordi det altid er opmuntrende at få folk på landsholdet.

Omvendt har der også været skuffelse fordi man ikke synes vi har gjort nok for bokserne, og så er cirklen sluttet. Skal vi have højere kvalitet i udviklingen af talenterne uden øget kapacitet og økonomi, så må vi skære ned på truppen og/eller fokusere mere på de allerbedste. Det ligger også implicit i strategisporet, og DIFs forståelse af hvad det er vi skal med det.

ES foreslår derfor, at det er de boksere der kan kategoriseres som A boksere der bliver prioriteret. B boksere må eventuelt indgå i et mere fokuseret breddearbejde, samt klubberne må hjælpes i gang med at lave tiltag så de bliver dygtigere til at aktivere og udvikle bokserne. Der kan laves et antal landskampe og en del af B bokserne vil også blive udtaget til eksempelvis NM, men det må kommunikeres ud, at landsholdet kun er for de allerbedste.

 

A – Boksere med talent og potentiale til på sigt at kunne tage medaljer på elite niveau, samt kvalificere sig til OL.

Skal være motiveret til at satse 100 procent på boksning. Træningsmængden skal ligge på ca. seks træningspas om ugen, op til 10-12 pas i relevante perioder. Eventuelt lidt mindre for U17 boksere.

Forventes at kunne deltage i EM/VM mm. Førstevalg ved mindre turneringer (skal have dansk pas)

 

B – Mangler niveau til at blande sig med de bedste internationalt. Besidder et talent der muligvis kan udvikles til internationalt niveau.

– Kan udtages til NM, landskampe og mindre turneringer, og muligvis EM/VM.

 

  • Det forventes at bokserne deltager i de turneringer de bliver udtaget til, det samme ved de træningssamlinger og andet de måtte blive indkaldt til. Afbud skal meldes og godkendes af elitesektionen.

 

  • Vedrørende boksere i A truppen, så forventes det, at klubberne tilrettelægger deres sæson og træningsplan efter DaBUs internationale sæsonplan, så bokserne kan være optimalt forberedt til opgaver med landsholdet.

 

  • Det forventes, at trænere/klubber er interesserede i at indgå i et samarbejde med elitesektionen/landstrænerne omkring udviklingen af bokseren. Det kan f eks være træningsplaner, info omkring boksernes trænings- eller skadestilstand, fysiske tests og teknisk/taktisk udvikling.

 

  • Det forventes bokseren er indstillet på at følge tekniske taktiske instruktioner, både i forbindelse med kampe og træningsøvelser.

 

  • Det forventes at boksere i landsholdstruppen er aktive i klubregi. Det forventes, at bokserne har minimum 10 kampe per sæson. En bokser kan godt bokse 25 kampe på en sæson. Har man eksempelvis 10 kampe for landsholdet er der ingen hindring for at bokse det samme antal for klubben.

 

  • For boksere i B truppen forventes det, at klubberne er aktive og opsøgende i arbejdet med at udvikle bokseren. Her forventes der minimum 10 kampe for klubben per sæson.

 

A boksere

Melissa Mortensen (01) Varde AK  (EM medalje 2017)

Ditte Frostholm  – Høje Taastrup BK (stærk indsats ved EU bokser lige med VM 3’er)

Yvonne B RasmussenHerlev Boxing  (EU guld 2017)

Elias Idrissi  – Herlev Boxing  (EM bronze 2017)

Anas KhattabSIK Fight

Nikolai Terteryan  – Hornslet

 

B Boksere

Piger U17

Anna Rasmussen (02)  – Roskilde

 

Piger U19

Julie Madsen (00)  – Høje Taastrup

Cecilie Kølle (00) BK Rollo

Klaudia Lewadny (00) EBBK Esbjerg

 

Kvinder – Elite

51kg Amalie Manich  – Champ’s Camp

54kg Bettina Dahl  – Høje Taastrup

57kg Emilie Jespersen  – CIK

69kg Lena Bertelsen  – BK Rollo

 

Drenge U17

Mikail Harmanci (03) – Jyllinge BT

Sigurd Boesen (02)  – Rudersdal

 

Drenge U19

Daniel Malik (01)  – Herlev Boxing

Tavab Niyazi (01)  – Rudersdal

Sebastian Terteryan (01) – Hornslet

Oliver Møllenberg (00) – Gilleleje

Jakob Bank (01) – Wedala

Ali Al Tamimi (00) – Vollsmose Boxing  

Enock Mbilizi (00) – BK Pugilist

Thorbjørn Boudigaard (01) – BK Limfjord

Mathias Hansen (01) – Felsted BK

 

Elite Mænd

56kg Ahmad El Ahmad  – Korsør AB

60kg Danny Jensen – BK Nordsalling  

69kg Islam Zajpulayev – Herning  

75kg Nikki Møller Nielsen – Grindsted AK  

75kg Emil Kot – Korsør  AB

81kg Sean Larsen – Varde AK

91kg Kevin Uche – SIK Fight

—————————————