
Boksning i verdensklasse til DM-Ugen i Aalborg
27. juni 2025Når DM-Ugen 2025 indtager Aalborg fra 23.–29. juni, bliver det med boksning som et af de helt store tilløbsstykker. Søndag den 29. juni vil nogle af Danmarks mest talentfulde og hårdtslående boksere indtage ringen i kampen om DM Box Open.
Boksearrangementet bliver en del af det officielle program for DM-Ugen – Danmarks største samlede sportsbegivenhed – og forventes at tiltrække både lokale aalborgensere og boksefans fra hele landet.
Dagen byder på kampe i flere vægtklasser, både for mænd og kvinder. Publikum kan forvente højintens action, taktiske dueller og masser af ægte sportsånd. Kampene afvikles i professionelle rammer, og alle er velkomne – der er gratis adgang.
Praktisk info:
Dato: Søndag d. 29. juni 2025
Sted: Honnørkajen, 9000 Aalborg
Tidspunkt: 13:20 – 17:45
Indvejning: 10:30 – IK Sparta Aalborg – Omnihuset, Filstedvej 10, 9000 Aalborg
Der er åbent fra kl. 09:30.
Akkreditering: Udleveres ved indvejningen.
Omklædning: Forefindes ved bokseringen
Handsker og hjelme: DaBU medbringer disse til brug
Adgang: Gratis for alle
Kampprogram:
Kamp nr. | Tidspunkt | Kamp | Rødt hjørne | Blåt hjørne |
1. | 13:45 | Letvægt (62 kg) U17: 3×2 min | Niclas Hansen Jyllinge BK | Frey Salling Kolding BK |
2. | 14:10 | Mellemvægt (76 kg) Elite: 3×3 min | Alborz Sabet Herlev Boxing | Mark Højfeldt BK ‘Vitus’ Horsens |
3. | 14:35 | Bantamvægt (57 kg) Elite: 3×3 min | Said Baba Mokhtar BK ‘Vitus’ Horsens | Tom Ta Tyskland |
4. – Transmitteres på DR1 | 15:00 | Letvægt (61 kg) Elite: 3×3 min | Muhammed Al-Bayati Herlev Boxing | Noor Ahmad Shirzai BK ‘Pugilist’ Frederikshavn |
Pause | ||||
5. | 16:40 | Cruiservægt (87 kg) Elite: 3×3 min | Victor Danielsen Pandrup BK | Luke Hansen Tyskland |
6. | 17:05 | Letsværvægt (81 kg) Elite: 3×3 min | Silas Yde Herlev Boxing | Lukas Jencius Tyskland |
7. – Transmitteres på DR1 | 17:30 | Let Mellemvægt (71 kg) Elite: 3×3 min | Kouc Mayoum Pandrup BK | Magnus Jensen Sydhavnsøerne BK |
Yderligere information: Kan findes på app’en – DIF DM-Ugen
Boksningen er arrangeret af Danmarks Bokse-Union i samarbejde med Aalborg Kommune og Danmarks Idrætsforbund (DIF). Kampene vises på TV og kan livestreames via Danmarks Radio Sporten, og kan også følges online.