Sjællandske Mesterskaber og Sjællandske Begyndermesterskaber 2026

Sjællandske Mesterskaber og Sjællandske Begyndermesterskaber 2026

Danmarks Bokse-Union har fornøjelsen at invitere til de Sjællandske Mesterskaber og Sjællandske Begyndermesterskaber 2026, som afholdes i samarbejde med Jyllinge Boxing Team.

Dato: 24.- 26. april 2026
Sted: Baunehøjskolen, Baunegårdvej 85, 4040 Jyllinge

Online lodtrækning d. 23. april 2026 kl. 18:00 Lodtrækningen kan følges online, link vil blive sendt ud til de tilmeldte klubber.

Oversigt over boksere offentliggøres efter tilmeldingsfristen

Billetter: Købes her

Forplejning: Læs mere her


Foreløbigt program

Fredag den 24. april 2026
16:00 Lægeundersøgelse og vejning (kun for dem der skal bokse fredag)
17:00 Trænermøde (obligatorisk deltagelse ved ét møde)
19:00 Velkomst
19:05 Kvartfinaler og semifinaler

Lørdag den 25. april 2026
08:00 Lægeundersøgelse og vejning (kvinder)
08:10 Lægeundersøgelse og vejning (mænd)
10:00 Trænermøde (obligatorisk deltagelse ved ét møde)
11:00 Semifinaler og finaler
18:30 Lokale forkampe
19:00 Semifinaler og finaler

Søndag den 26. april 2026
08:00 Lægeundersøgelse og vejning (kvinder)
08:10 Lægeundersøgelse og vejning (mænd)
11:00 Finaler

Ændringer i programmet, tilmeldte boksere, gruppedannelser og ændring af disse, opdateres løbende på www.dabu.dk.


Streaming

Kampene streames live –  https://jfmplay.dk/kampsport
Man køber adgang via dette link: https://click.fightsport.dk/DaBu_abon


Tilmelding

Tilmelding til de Sjællandske Mesterskaber:  https://app.myfightbook.com/en/events/666/details
Tilmelding til de Sjællandske Begyndermesterskaber: https://app.myfightbook.com/en/events/667/details 

Tilmeldingsgebyr: 200 kr.
Tilmeldingsfrist 07. april 2026

Tilmelding er bindene.
Husk, du kan altid tjekke dine egne tilmeldinger i MyFightbook ved at gå til eventet, tryk på svensknøglen i højre side og vælg ”all participants list”.


Tilmelding til de Sjællandske Mesterskaber for U15, U17, U19 og Elite/senior

For at deltage i de Sjællandske Mesterskaber skal bokseren have registreret minimum 10 kampe inden første indvejning.

Den Sjællandske mester i enkelte vægtklasser vinder, udover medaljen, også en billet til at bokse ved DM Box Open i Herning i uge 26.

De pågældende vægtklasser vil blive offentliggjort senere.

Ved eventuel ansøgning om dispensation for kampantal, sendes en ansøgning inden tilmeldingsfristen d. 07. april til arrangement@dabu.dk


Tilmelding til de Sjællandske Begyndermesterskaber for U15, U17, U19 og Elite/senior

Deltagelse i de Sjællandske Begyndermesterskaber kræver, at bokseren har bokset minimum én kamp og ikke tidligere har deltaget i ordinære mesterskaber.

Tilmelding til begyndermesterskabet er opdelt i følgende grupper baseret på kampantal:

  • 1-5 kampe
  • 6-10 kampe
  • 11-15 kampe

Bemærk: Kampantal ved første indvejning er gældende og skal passe med tilmeldingen. 

Hvis der er mere end 4 deltagere i en gruppe, vil gruppen blive opdelt i to eller flere mindre grupper.

Ved eventuel ansøging om dispensation for kampantal, sendes en ansøgning inden tilmeldingsfristen d. 07. april til arrangement@dabu.dk


Alle kampe bokses efter World Boxing reglerne.

Gældende konkurrenceregler samt oversigt over vægtklasser, aldersklasser mm.

Der er mødepligt for trænere/sekundanter til ét trænermøde inden deres første kamp. Kun trænere/sekundanter der har deltaget i trænermøde, får adgang til field of play.

DaBU stiller handsker til rådighed som bokserne skal benytte.

Tjek venligst at boksernes kampstatistik er opdaterede i MyFightBook og tilføj gerne foto. Dette til brug for eventuel markedsføring og data til speaker ved mesterskabet.

Er der spørgsmål til tilmeldingen, regler, procedurer eller andet, kontakt arrangementsudvalget på arrangement@dabu.dk


Afbud

Afbud skal meddeles hurtigst muligt til arrangement@dabu.dk


Indvejning

Kun boksere har adgang ved indvejning.

Bokserne skal indvejes på de dage, hvor de skal bokse.
Hold øje med DaBUs hjemmeside for kampprogram efter lodtrækningen torsdag d. 23. april 2026.
Der vil være prøvevægt til rådighed i et separat lokale. Første indvejning på officiel vægt er gældende.
Bokserne skal være klar til indvejning på starttidspunktet.
Ved bokserens første indvejning skal den øvre og nedre vægtgrænse i den tilmeldte vægtklasse overholdes.
Ved bokserens evt. anden og tredje indvejning, skal den øvre vægtgrænse i den tilmeldte vægtklasse overholdes.

LÆGETJEK: Der vil være læge tjek i forbindelse med indvejning. Her skal evt. knæbind og optapening med kinesiotape præsenteres for lægen.


Yderligere information

Spørgsmål om arrangementet kan rettes til arrangement@dabu.dk

Læs mere og følg opdateringer på www.dabu.dk.

Vi glæder os til at se jer til et fantastisk mesterskab!

Information følger…

<-Tilbage