Optagelse af klubber i DaBU
12. august 2026Ønsker din klub at blive medlem af Danmarks Bokse-Union, skal nedenstående materiale fremsendes som en del af ansøgningen.
1. Generalforsamlingsreferat
Fremsend referat fra:
- Den stiftende generalforsamling, eller
- Den senest afholdte generalforsamling.
2. Dokumentation for indkaldelse til generalforsamling
Fremsend dokumentation for, at der har været indkaldt til generalforsamlingen, eksempelvis i form af:
- Opslag
- Annonce
- Sociale medier
- Anden tilsvarende dokumentation
Dette krav skal sikre, at foreningens medlemmer har haft mulighed for at deltage i generalforsamlingen og stemme, så bestyrelsen er demokratisk valgt.
3. Klubbens vedtægter
Fremsend klubbens gældende love/vedtægter. Det skal tydeligt fremgå, at klubben er stiftet med det formål at fremme boksning.
Klubber er velkomne til at tage udgangspunkt i DaBUs love § 2 ved udarbejdelse af egne vedtægter:
“DaBUs formål er at fremme en rationel, sund og nobel udvikling af motions- og konkurrenceboksning på alle niveauer i Danmark samt at virke retningsgivende og rådgivende for udviklingen af boksesporten.”
4. Godkendelse som folkeoplysende forening
Fremsend dokumentation for, at klubben:
- Er omfattet af Folkeoplysningsloven.
- Er godkendt af den relevante kommune som folkeoplysende forening.
5. Bestyrelsesoplysninger
Fremsend navne på alle bestyrelsesmedlemmer.
For formand og kasserer skal følgende oplysninger oplyses:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mailadresse
6. Klubbens kontaktoplysninger
Fremsend:
- Klubbens officielle adresse
- Klubbens officielle e-mailadresse (hvis en sådan findes)
Godkendelse af medlemskab
En klub er først optaget som medlem af DaBU, når:
- Ansøgningen er behandlet og godkendt af DaBU.
- Det gældende kontingent er betalt.
Spørgsmål
Har I spørgsmål til ansøgningsprocessen eller kravene til det indsendte materiale, er I altid velkomne til at kontakte DaBU.
Ansøgninger og henvendelser sendes til:
dabu@dabu.dk





