Reglement for Masters boksning under DaBU pr. 1. februar 2026.

Masterboksning i Danmark under DaBU laves som en prøveperiode på 12-18 måneder og evalueres løbende af Breddeudvalget samt DaBU’s bestyrelse.

Følgende reglement er gældende for udøvelse af Master boksning under Danmarks Bokse Union og er vedtaget af bestyrelsen.

Reglementet kan løbende ændres af DaBUs bestyrelse.

Master boksning er en specifik konkurrence form for boksere, der enten har overskredet den maksimalt tilladte aldersgrænse for Olympisk boksning (Verdensforbund) og har bokset Olympisk boksning eller for boksere, som efter 35 år ønsker at prøve kræfter med sporten.

Kategorier:

Gruppe A: Boksere som har bokset olympiske kampe.

Gruppe B: Boksere som ikke har haft nogen olympiske kampe

Som udgangspunkt bokser man kun imod boksere fra samme kategori, men der kan dispenseres for denne regel, hvis begge boksere er indforståede.

Aldersgrupper:

35-45 år.

45-50 år.

50-55 år.

55-60 år.

60-65 år.

Det er fødselsdatoen på kampdagen, som bestemmer hvilken gruppe man tilhører.

Som udgangspunkt bokser man kun imod boksere fra samme gruppe, men der kan dispenseres for denne regel, hvis begge boksere er indforståede.

Der må maksimalt være 10 år imellem de 2 boksere

Er man over 60, må der maksimalt være 5 år imellem de 2 boksere.

En Masterbokser kan ikke møde en Olympisk bokser. Der kan ikke dispenseres fra dette. Er en bokser fyldt 35-41 år, må denne vælge om de ønsker en startbog som Olympisk bokser eller som Master bokser. Det er ikke muligt at have sideløbende startbøger som henholdsvis Olympisk og Master. Overgår en Olympisk bokser til Master, kan denne ikke ændre kategori før efter 6 måneder, og omvendt. 

Vægtklasser:

> -55 kg.

55-60 kg.

60-65 kg.

65-70 kg.

70-75 kg.

75-80 kg.

80-90 kg.

90-100 kg.

+100 kg.

Som udgangspunkt bokser man kun imod boksere fra samme vægtklasse, men der kan dispenseres for denne regel, hvis begge boksere er indforståede.

Dog må der maksimalt være en max difference af vægt, som er gældende i den vægtklasse, som den letteste bokser tilhører.

Stævner / Events:

Masterclass-kampe kan afvikles som en selvstændig kategori ved almindelige olympiske boksestævner, samt ved særskilte Masterclass-stævner. Masterclass-boksning er fortsat organisatorisk og sportsligt adskilt fra olympisk boksning, men kan indgå i samme stævneprogram under gældende sikkerheds- og reglementsmæssige rammer.

Lægelige undersøgelser:

Masters boksere lægeundersøges ligesom olympiske boksere jf. DaBU’s normale procedure og uploades til myfightbook.

Der skal være en læge til stede under stævnet.

Den enkelte masterbokser skal før hvert boksestævne, turnering og kamp, gennemgå undersøgelse af den tilstedeværende læge. Dette lægetjek er obligatorisk. Den enkelte boksers godkendelse afhænger af lægens verificering og udføres som sikkerhed for, at udøveren på kamptidspunkt er 100 % fit for fight – og uden skade

Startbog:

Alle boksere skal være oprettet i myfightbook under kategorien Masters og have uploadet sit læge kort.

Licensen godkendes af DaBU og man er klar til kamp.

Licensen koster kr. 400,00 pr. år.

Afvikling og afgørelse:

Alle kampe bokses af 3 omgange a 2 min. og med 1 min. pause imellem hver omgang.

Alle kampe bokses med godkendte 14 oz handsker af mærket Adidas i rød/blå.

Stævneafholder skal sørger for godkendte handsker til kampene.

Kategori A:

Der aftales om der bokses med hjelm eller ej.

Der må være 2 tællinger

Kategori B:

Der aftales om der bokses med hjelm eller ej.

Der må være 1 tællinger

Der er 3-5 dommer, som dømmer kampen, baseret på Olympisk bedømmelse jf. World Boxings regler.

Som udgangspunkt handler kampene ikke om der skal findes en vinder på knock-out, men at man får en succesoplevelse i bokseringen. Det er bokserne og kamplederen fornemmeste opgave at få kampen afviklet fra start til slut.