Vigtig information om login på MyFightBook
12. maj 2026Kære medlemmer og klubber,
MyFightBook har indført krav om to faktor godkendelse, også kaldet 2FA, for alle brugere med en administrationsrolle.
Det betyder, at nogle kan opleve problemer med at logge ind på MyFightBook, hvis to faktor godkendelse endnu ikke er opsat på kontoen. For at få adgang igen skal man derfor gå ind og gennemføre opsætningen, næste gang man logger ind.
Tiltaget er indført for at styrke sikkerheden og beskytte persondata og følsomme oplysninger i MyFightBook. Det gælder blandt andet oplysninger om medlemmer, klubber, betalinger og øvrige administrative funktioner.
Når 2FA er opsat, skal du fremover bekræfte din identitet med en ekstra kode, når du logger ind. Det giver et højere sikkerhedsniveau og beskytter mod uautoriseret adgang, også hvis en adgangskode skulle blive kompromitteret.
Du kan vælge mellem:
- Godkendelse via e mail:
Du modtager en engangskode på din e mail, som skal indtastes ved login.
- Godkendelse via autentifikator app:
Du bruger en app, som genererer en sikkerhedskode.
Eksempler på apps kan være:
- Google Authenticator
- Microsoft Authenticator
- LastPass Authenticator
- Authy
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte MyFightBooks support på:
Vi opfordrer alle relevante brugere til hurtigst muligt at få opsat 2FA, så adgangen til MyFightBook fungerer korrekt.
Med sportslig hilsen,
Danmarks Bokse-Union





