IQniter – pulsmåling til at optimere din træning

IQniter – pulsmåling til at optimere din træning

DaBU startede i 2020 et sponsorsamarbejde med IQniter – der laver træningssoftware til systematisk pulstræning – og implementerede udstyret i Boksekraftcenter Vejle til landsholdsboksere. 

I Jyllinge Boxing Team så de også potentiale i pulssystemet og købte IQniter udstyr med licens, TV-skærm og ca. 30 pulsbælter som de det seneste 1,5 år ca. har anvendt både til klubbens kampboksere og motionsboksere.  
Bo Bøgeskov, træner og matchmaker for kampholdet i JBT fortæller om deres erfaring: ”Vi har forventning til alle kampboksere om at de bruger udstyret aktivt, og samtidig oplever vi, at en del motionister, der også har ambitioner om at følge og optimere deres træning, køber et pulsbælte”.

”Til alle træningspas er IQniter udstyret aktiveret og synligt, og hver bokser lægger deres puls-level ind som de så følger undervejs. Fx ved sparring holder træneren øje med, at bokseren ligger på det ønskede niveau. Det giver rigtig god fornemmelse for, hvor man er og hvordan man har det, når man træner på fx 80%; og det lærer bokseren at genkende, hvordan det føles at være i max-zonen – til når bokseren står i ringen” fortæller Bo Bøgeskov. 

Udover at styrke den fysiske træning, så har udstyret også været anledning til at dele erfaringer og styrke fællesskabet mellem kamp- og motionsbokserne som Bo Bøgeskov uddyber: ”Vi hører fx anerkendende kommentarer fra yngre kampboksere til en motionsbokser på 45, der er i topform” – netop fordi de følger hinandens niveau og performance via en TV-skærm i træningslokalet. 

Investeringen i IQniter udstyr søgte JBT økonomisk tilskud til via kommunal udstyrspulje og DIF & DGI Foreningspulje. De er i JBT rigtig glade for systemet, og bruger det aktivt til at sikre, at klubbens boksere formmæssigt er, hvor de skal være. 
Foruden Jyllinge Boxing Team har AIK Roskilde også nylig investeret i IQniter pulssystem, som de bl.a. også vil bruge på deres Parkinson Boxing hold. 

Hvordan fungerer IQniter?

Med IQNITER får bokser og træner værdifuld viden om den enkelte boksers træningseffektivitet og pulsniveauer så boksernes præstationer kan optimeres og forbedres og nå nye højder. Pulsdata opsamles via et pulsbælte på bokserens bryst til IQNITER Studio, hvor data vises på en skærm under træning og efterfølgende kan træner og bokser analysere data og finde forbedringsområder, der skal arbejdes på.

IQNITER Studio løsningen inkluderer en bærbar pc med IQNITER software installeret, licens, receiver til opsamling af data, samt 20 brystbælter. Første år er prisen 19.500 ex. moms og efterfølgende år er licensprisen 9.750,- ex. moms per år.

IQNITER tilbyder en særlig DaBU rabat på 10% af 1. års prisen, hvis aftale indgås i 2022

Hvis din bokseklub gerne vil vide mere om mulighederne for jeres klub, så kontakt IQniter Lars Peter Busch 21408040 /  
lpb@iqniter.com / linkedin.com/in/larspeterbusch/