Danmarks Bokse-Union takker for et godt NM 2024

Danmarks Bokse-Union takker for et godt NM 2024

26. marts 2024 Slået fra Af Signe Kirse Ellegaard

Det har været en kæmpe fornøjelse og ære at være vært for de Nordiske Mesterskaber i boksning 2024. Vi håber at alle, såvel deltagere som publikum har haft en fantastisk og mindeværdig weekend fyldt med boksning af højeste kvalitet. 

Vi vil gerne rette en stor TAK til alle nationers boksere, trænere og Dommer/kampledere, til øvrige officials samt de lokale frivillige for at yde jeres allerbedste. Uden jeres indsats lykkes vi ikke med at afvikle et sådant stort og flot bokseevent. 

Vi er samtidig meget taknemmelige for engagementet i boksesporten fra samarbejdspartnere og sponsorers side, der har vist stor støtte og opbakning. En særlig tak til Herning Kommune som værstkommune og til Herning Amatør Bokseklub for godt eventsamarbejde.

Weekenden bød også på Nordisk møde med formænd og generalsekretærer fra de nordiske nationer. Til vores store glæde havde præsidenten for det nystiftede verdensforbund World Boxing Boris van der Vorst meldt sit besøg og deltog også ved mødet, hvor der bl.a. blev talt om at udvide kredsen af personer fra øvrige ligesindede forbund i netværksdialog i arbejdet for ‘good governance’ og bevarelse af boksning som olympisk sport. Boris van der Vorst var ligeledes med til VIP arrangement og selvfølgelig lørdag aftens brag af et boksegallastævne. 

Der er mulighed for at se eller gense Gallastævnet på tv-kanalen SPORTLIVE tirsdag den 26. marts kl. 19:10. Se programoversigt.

Sidst men ikke mindst vil vi ønske stort TILLYKKE til alle de nykårede Nordiske Mestre 2024!

Nordiske Mesterskabers hjemmeside

Læs meget mere om NM 2024 på nm2024.dabu.dk

Danske medaljevindere

Guldmedaljer🥇

  • Valdemar Allerslev Simonsen
  • Melissa Mortensen
  • Mishack Tusemererwe
  • Frederik L. Jensen
  • Qalid Osman
  • Abdallah Abou Arab
  • Nikolai Terteryan
  • Nykolay Piddubnyy
  • Sebastian Terteryan
  • Enock Mbilizi

Sølvmedaljer🥈

  • Silas Gryholt
  • Luna Andrup
  • Gustav Thorsen
  • Noah Kroløkke
  • Matilde Watson
  • Emma Jensen
  • Giuseppe Lengua

Bronzemedaljer🥉

  • Steffen Rørstrøm
  • Maher Khatib
  • David Farah Bakhsh
  • Silas Yde
  • Nikki Møller Nielsen

Bedste kvindebokser: Melissa Mortensen🏆
Bedste Nation: Danmark🇩🇰