Pressemeddelelse – Landskamp i Vejle

Pressemeddelelse – Landskamp i Vejle

2. november 2021 Slået fra Af Signe Kirse Ellegaard

Det er med stor glæde, at Danmarks Bokse-Union og Bokseklubben Wedala Vejle, i samarbejde med Vejle Kommune og SPORTLIVE kan præsentere landkampen Danmark VS Holland’ i Vejle, den 11. dec. 2021.

Det bliver med den traditionsrige bokseklub ¨BK Wedala¨, som medvært på landskampen, når pokalerne skal uddeles Vejle. Klubben har stolte traditioner som stævnearrangør, og store ambitioner for endnu et boksebrag i byen.

Leif Lund, formand for bokseklubben Wedala Vejle, er glad for at valget er faldet på netop Vejle som medvært og udtaler:  – ¨Vi har stor erfaring med at afholde landskampe og vi ved hvilken boksefest det giver for byen, derfor har vi i samarbejde med kommunen budt ind på opgaven. Det bliver en stor oplevelse både for os som klub men uden tvivl også for lokalområdet, som vi håber, vil bakke godt op om det danske landshold, når de bokser på hjemmebane i Danmark, og denne gang i Vejle igen. 

– ¨Vi glæder os samtidig over, at vore egne landsholdsboksere kan få lov at vise sig frem på hjemmebane i Vejle¨.

Bokse-Unionen forventer et boksebrag 

Publikumsinteressen i Vejle er altid stor, og en landskamp er noget særligt. Blandt landsholdbokserne er der flere mestre i og omkring Vejle som forventes at trække mange tilskuere til, når gongongen lyder.

Danmarks Bokse-Unions formand, Lars Brovil udtaler:                   – ¨Jeg er på Danmarks Bokse-Union’s vegne stolt og rigtig glad for at samarbejde med Bokseklubben Wedala, som har bevist mange gange, at kunne arrangere boksestævner fra øverste hylde. Vi forventer at der fremmøder et superstærkt Hollandsk bokselandshold op, og dermed et der lagt op til et boksebrag i byen den 11. december¨                                         – ¨Vi glæder os endvidere over, at Vejle Kommune er med som samarbejdspartner, og så glæder vi os til at fremvise god og medrivende boksning i Rosborghallen, i Vejle¨ uddyber DaBU-formanden, Lars Brovil. 

Stolt kommune

1. Viceborgmester og formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Vejle Kommune, Dan Arnløv Jørgensen udtaler: – ¨ I Vejle Kommune er vi stolte over igen at kunne byde velkommen til endnu et brag af en landskamp med spændende kampe i Rosborg hallen.

– ¨ Vi ved, at der i BK Wedala er mange traditioner, mange gode frivillige, der hjælper til og formår at gøre denne aften til en fantastisk oplevelse for tilskuere og udøvere. Klubben har med sit samfundssind vist, at stærke arme ikke kun sidder i forlængelse af boksehandskerne. Vi er stolte over det arbejde, der er blevet gjort og det viser, at Vejle er helt fremme i bokseskoene.¨

– ¨ Vi ser frem til landskampen med stor fornøjelse, og vi glæder os over at være værtsby for igen i år. Vi håber, vi får et rigtig god og fair landskamp.¨