DaBU bestyrelsesmøde afholdt 18. november

DaBU bestyrelsesmøde afholdt 18. november

28. november 2023 Slået fra Af Signe Kirse Ellegaard

Referat DaBU bestyrelsesmøde 10/2023 – 18/11 2023 – Møns Hallerne, Stege

Deltagere
Lars Brovil (LB), Merete Skovbjerg (MS), Finn Bryhl (FB), Bo Bøgeskov (BB), Tina Nielsen (TN) og Michael Jensen (MJ).

1. Velkomst og nyt fra formanden

  • LB indleder mødet med at byde velkommen og informere om seneste udvikling i World Boxing. LB og MJ tager til stiftende generalforsamling den 24.-26. nov. i Frankfurt, hvor medlemmer til WB bestyrelsen vælges. Der vil blive udmeldt nyt på DaBUs hjemmeside omkring dette.

2. Mesterskaber og events

  • Sjællandske Mesterskaber:
    Der er endnu ikke faldet aftale på plads ift. afholdelse af SM, men der er nogle klubber i spil, og der arbejdes på at få klarlagt mulighederne for dette. Bjarne har kontakt til IK Sport Helsingør samt Lars har til CIK. Jyllinge Boxing Team har meldt tilbage, at de ikke ønsker at løfte opgaven for SM 2025
  • Nationale Begyndermesterskaber 2024:
    Én klub har meldt sig på banen ift. en mulig vært for dette. Nærmere afklaring ventes snarest. FB har i første omgang kontakten til klubben, hvorefter Bjarne involveres.
  • Landskamp i Varde 9. december:
    Planlægning kører som det skal, der sættes snarest gang i information og konkurrence på FB umiddelbart efter DM.

3. Medarbejdersamtaler

  • LB og TN har afholdt trivselssamtaler med BM og SKE. Begge samtaler er forløbet rigtig fint, og der er skabt et solidt fundament for det videre udviklingsarbejde for og med de to medarbejdere i DaBU.

4. Samarbejde med Dansk Professionelt Bokse-Forbund

  • BB informerer om, at samarbejdsaftaler er sendt til Dansk Professionelt Bokse-Forbund, DPBF og der afventes svar indenfor overskuelig tid, ift. det kommende samarbejde mellem DaBU og DPBF.

5. Myfightbook

  • BB har været i kontakt med folkene bag MFB, og har fået en kort intro til, hvordan vi kan bruge MBF. Der laves snarest en plan for med hvad, hvornår og hvordan vi sætter i gang med MFB. Forventningen er, at MFB er køreklar med elektronisk startbog og lægekort ved kommende sæsonstart.

6. Zagreb Boxing Queen

  • DaBU har 6 kvindeboksere med til turnering ”Zagreb Boxing Queen” i Kroatien weekenden den 24.-26. nov. Held og lykke til dem alle. 

TN/27.11.2023