Invitation til Danske Mesterskaber 2023

Invitation til Danske Mesterskaber 2023

Danmarks Bokse-Union har herved fornøjelsen af i samarbejde med BK Tårnet 74 at invitere til DM i Mønshallerne, Platanvej 40, 4780 Stege den 17.-19. november 2023

De Danske Mesterskaber afholdes for U15 – U17 – U19 og Senior/elite. Ved mesterskabet kan der i hver gruppe højst starte 8 deltagere. I tilfælde af mere end 8 tilmeldte vil der blive indkaldt til kvalifikationskampe, der bokses i weekenden i uge 44.

For at kunne deltage i de danske mesterskaber, skal man have bokset 1 kamp i indeværende sæson og samlet have bokset mere end 10 kampe. Der kan ydes dispensation herfor såfremt man har deltaget i tidligere DM eller har bokset min. 15 kampe.

Tilmelding

Tilmelding til DM skal ske senest den 31. oktober 2023 kl. 23:59 via LINK

Praktisk info
Alle mesterskabskampe bokses efter IBAs love. Se vægtklasser mm i Konkurrencereglerne.

Kun trænere/sekundanter der har deltaget i trænermøde, får adgang til ringen.

Hver bokser skal medbringe egne handsker af godkendt mærke (Adidas – TopTen – Green Hill – TaiShan – Wessing – Sting og Velo) og i rette vægt i henhold til tilmeldt vægtklasse:

  • Elite & U19 mænd bokser med 12 oz. handsker FRA Let mellemvægt (71 kg.).
  • Elite & U19 mænd bokser med 10 oz handsker INDTIL Let mellemvægt (67 kg.).
  • Kvinder, U17 & U15 bokser med 10 oz. handsker.

Handsker, hjelm og tandbeskytter medbringes til indvejning. Mød til tiden!

Ophold & forplejning
Tilbud på ophold og forplejning for boksere kan downloades HER

Egn Bed & Breakfast‘ i Stege tilbyder 10% rabat på overnatning. Book HER og brug rabatkode BOKS2023. Der er også mulighed for at bestille pastasalat til aften og to-go lunch

Afbud
Der opkræves ikke tilmeldingsgebyr, men der opkræves 500 kr. pr. afbud og udebleven tilmeldt deltager efter, at deltagerlisten er offentliggjort. Eventuelle afbud eller spørgsmål sendes til arrangement@dabu.dk eller Tina Hansen 2683 1530 mellem kl. 19.00 -21.00 på hverdage.

Alle grupper med mere end 2 deltagere skal møde til vejning fredag.


Foreløbigt program. Der kan forekomme ændringer ud fra antallet af tilmeldte

Fredag d. 17.11.2023

Kl. 15:00              Lægeundersøgelse og vejning i Mønshallerne
Kl. 15:30              Trænermøde (obligatorisk deltagelse)
Kl. 17:00              Offentlig lodtrækning
Kl. 19:00              Velkomst 
Kl. 19:10               Kvart- og semifinaler

Lørdag d. 18.11.2023      

Kl. 08:00               Lægeundersøgelse og vejning i Mønshallerne
Kl. 12.00               Trænermøde
Kl. 13:00               Semifinaler/finaler
Kl. 18:00               Semifinaler/finaler – Galla

Søndag d. 19.11.2023     

Kl. 08:00              Lægeundersøgelse og vejning i Mønshallerne
Kl. 11:00               Finaler

Med sportslig hilsen
Danmarks Bokse-Union


Billetsalg

Køb dine billetter til Danske Mesterskaber 2023 via fightticket.dk

SPORT LIVE

Lørdag aftens galla boksestævne dækkes direkte på TV-kanalen SPORT LIVE fra kl. 18.00.