Oplev topboksning i Varde – Danmark møder England 9/12

Oplev topboksning i Varde – Danmark møder England 9/12

9. november 2023 Slået fra Af Signe Kirse Ellegaard

Danmark bokser mod England lørdag den 9. december. Som led i at brede god boksning ud til hele landet er bokseklubben Varde Atlet Klub valgt som samarbejdspartner til den kommende landskamp og for første gang skal der bokses landskamp i Sportium Varde.

Varde Kommune er glade for at lægge hus til bokselandskampen. Borgmester Mads Sørensen udtaler: ”Vi er stolte over, at Danmarks Bokse-Union sammen med Varde Atlet Klub placerer en landskamp i vores kommune. Bokseklubben gør hver dag et stort arbejde med at udvikle unge talenter og nu har de også formået at trække en stor sportsbegivenhed til vores del af landet. Det vidner om en stærk forening. Jeg glæder mig til at opleve boksning på øverste niveau i Varde.”

For første gang i 12 år har Danmarks Bokse-Union en bokser kvalificeret til OL i 2024 – Nikolai Terteryan. Derudover har den lokale landsholdsbokser Melissa Mortensen også fortsat muligheden for at kvalificere sig til Paris næste år. Forventningen er selvfølgelig at begge bokser landskamp den 9. december. En målrettet strategiplan som styrker elitearbejdet i DaBU, lader til at give resultater nu. Den samlede indsat lige fra talent til elite forventes i årene fremover at give yderligere internationale resultater til dansk boksning. Der fornemmes allerede nu en stor publikumsinteresse i Varde og landskampe i boksning er kendt for god og spændende boksning. Tilskuere og presse vil også få mulighed for at se nogle nye danske stortalenter bokse.

Danmarks Bokse-Unions formand, Lars Brovil udtaler: ”På DaBU’s vegne er jeg rigtig glad for at samarbejde med Varde Atlet Klub. Gennem flere år har klubben markeret sig på landsplan – flere boksetalenter er på vej i Varde. Vi i DaBU er ikke i tvivl om, at klubben kan løfte en sådan landskampopgave også. Vi glæder os over, at Varde Kommune kan se ideen i et samarbejde om at skabe top-boksning. Vi forventer at servere god boksning for alle fremmødte tilskuere i Sportium”.  Arrangementet sker i meget tæt samarbejde med SportLive og lokale sponsorer. En overvældende interesse fra lokale sponsorer vidner om stor opbakning til det lokale foreningsliv i Vestjylland.

Sted:          Sportium, Lerpøtvej 55, 6800 Varde.
Tidspunkt:  9. december 2023, kl. 17.00 forkampe og kl. 19.00 landskampe
Billetter:     fightticket.dk
 
Yderligere information
Varde AK formand: Michael Vagtborg Mathiasen 61304730 / vardeatletklubvak@gmail.com
DaBU formand: Lars Brovil 40440478 / larsbrovil@dabu.dk

Læs mere på dabu.dk