Resultater fra indledende runde ved Box’am 2021

Resultater fra indledende runde ved Box’am 2021

2. marts 2021 Slået fra Af Signe Kirse Ellegaard

Nikolai vinder 5-0 over Jonathan Miniel, Panama.

Miniel havde lange arme og ret god timing med sin højrehånd, så taktikken var at bokse sikkert udefra, trække modstanderen til at slå først og så straffe ham. Det lykkedes nogenlunde, men i perioder blev Nikolai for ivrig og blev ramt mere end nødvendigt. I anden omgang suser Nikolai sin modstanden på bagdelen med en godt timet kontra med slaghånden. Nikolai vinder relativt nemt, dog med et par skønhedsfejl vi skal have rettet på til næste kamp. Den foregår i overmorgen, og modstanderen er Bryan Peréz fra Puerto Rico.

Sebastian møder en fysisk stærk spanioler, Sergio Martinez Martinez. Sebastian starter godt og bevægeligt, med hurtige hænder der volder spanieren problemer. I slutningen af første runde bliver Sebastian ramt i nakken på vej ud af en infight, og må tage en tælling. Herfra skifter kampen karakter og bliver på spanierens præmisser. Han går fremad og smider bomber, albuer og skaller, og Sebastian får for travlt med at klage til kamplederen, der kun så én vej i denne kamp. Det resulterer i et 4-1 nederlag til Sebastian. Det var Sebastians første kamp i næsten et år, og det var tydeligt at ringrutinen, både fysisk og mentalt, er et stykke væk fra det optimale.

Ud over Nikolai, bokser også Morten i overmorgen. Morten møder Satish Kumar, Indien.