Jyske Mesterskaber 3.-5. februar 2023

Jyske Mesterskaber 3.-5. februar 2023

20. december 2022 Slået fra Af Signe Kirse Ellegaard

DaBU har fornøjelsen at invitere til Jyske Mesterskaber og Jyske Begyndermesterskaber 2023 i samarbejde med BK Vitus Horsens. Boksemesterskaberne er for U15, U17, U19 og Elite/senior.

JM/JBM afholdes i weekenden 3.-5. februar i Forum Horsens, Parkhallen, Langmarksvej 53, 8700 Horsens.

Invitation

Tilmelding til begyndermesterskabet er opdelt i grupperne 1-5 kampe, 6-10 kampe og 11-15 kampe. Kampantallet ved første indvejning er gældende for gruppeinddeling. 

Deltagelse i begyndermesterskaberne kræver, at man har bokset min. 1 kamp og man må ikke tidligere have bokset nogen former for ordinære mesterskaber. Deltagelse i Jyske mesterskaber kræver, at man har bokset min. 10 kampe.

Ved både det ordinære mesterskab og begyndermesterskabet kan der i hver gruppe højst starte 8 deltagere i en gruppe/vægtklasse. I tilfælde af mere end 8 tilmeldte i en gruppe skal der for det ordinære mesterskabs vedkommende bokses udskilningskampe før JM, og for begynderrækkernes vedkommende deles gruppen i så fald i to. Alle kampe ved mesterskaberne bokses efter IBAs love. LINK til regler, vægtklasser, aldersgrupper mm.

Hver bokser medbringer egne handsker af godkendt IBA mærke.
Handsker, hjelm og tandbeskytter medbringes til indvejning. Mød til tiden!

Oversigt over tilmeldte boksere

Afbud
Der opkræves ikke tilmeldingsgebyr, men der opkræves 500 kr. pr. afbud og udebleven tilmeldt deltager efter, at deltagerlisten er offentliggjort. Eventuelle afbud efter tilmelding sendes til arrangement@dabu.dk

Tilbud om ophold og forplejning for boksere og sekundanter. Bestil senest 27. januar.




Foreløbigt program. Der kan forekomme ændringer ud fra antallet af tilmeldte

Fredag d. 03. februar

Kl. 16:00                             Lægeundersøgelse, vejning og lodtrækning 
Kl. 16:30                             Trænermøde (obligatorisk deltagelse for sekundanter)
Kl. 19:00                             Velkomst
Kl. 19:10                              Kvartfinaler JM/JBM

Lørdag d. 04. februar    

Kl. 08:00                             Lægeundersøgelse og vejning
Kl. 10.00                             Trænermøde
Kl. 11:00                              Semifinaler/finaler JM/JBM
Kl. 19:00                             Semifinaler/finaler JM/JBM

Søndag d. 05. februar   

Kl. 08:00                             Lægeundersøgelse og vejning
Kl. 11:00                             Finaler JM/JBM

Alle grupper med mere end 2 deltagere skal møde til vejning fredag.


Det bliver en hel weekend med fuld knald på boksningen, hvor både nyere boksere men også toppen af jysk og fynsk boksning skal i ringen og kæmpe om guldet.

Allerede nu kan du sikre dig en billet på BILLETTO.DK